FJ-AGRO ApS har udvidet sit program af mobile FJ vandingsmaskiner med en ny, stor model, FJ 950, der er større og kraftigere end de hidtidige modeller.
Model FJ 950 kan tage 950 meter 125 millimeter slange, hvilket er 150 meter end den hidtil største FJ vandingsmaskine.
– Når vi har udviklet en ny, endnu større FJ vandingsmaskine, så er det for at kunne efterkomme efterspørgslen fra vore kunder, som tydeligvis efterspørger vandingsmaskiner med stadigt større kapaciteter, siger direktør Finn Jørgensen fra FJ-AGRO.
Op til 1.100 meters rækkevidde
Med introduktionen af den nye, store model FJ 950 omfatter programmet af vandingsmaskiner fra FJ-AGRO nu mobile modeller af mærkerne FJ og Donslund med slangelængder fra 300 til 1.100 meter i slangetykkelserne 100, 110 og 125 millimeter.
Alle FJ vandingsmaskinerne er som standard blandt andet udstyret med dobbelte, selvopstrammende remme. Som ekstraudstyr kan FJ maskinerne fås med Program Regn 10 pressostat-overvågning og hydraulisk eller elektrisk tromlebremse.
Efter, at FJ-AGRO sidste år overtog produktionen og markedsføringen af de populære Donslund vandingsmaskiner, kan firmaet nu tilbyde vandingsmaskiner af dette mærke med slangelængder fra 300 til 675 meter i slangetykkelserne 100 og 110 millimeter.
Med introduktionen af den nye, store model FJ 950 omfatter programmet af mobile vandingsmaskiner fra FJ-AGRO ApS nu maskiner af mærkerne FJ og Donslund, der kan køre med slangelængder fra 300 til 1.100 meter.